Om Hyggebilleder

 

 

Hvem er HYGGEBILLEDER ?

 

 

Navnet - HYGGEBILLEDER - er valgt ud fra, at jeg har den overbevisning, at malerier/billeder hygger.

Der tilføres glæde og varme, når der er glade farver på væggen i hjemmet eller på arbejdspladsen.


Hyggebilleder er en del af LiAn-online, hvor jeg også arbejder med sundhed og kosttilskud.
Der ligger et link nederst på siden, hvis det skulle have din interesse.

 

Når jeg maler er det ikke altid, at jeg ved hvor jeg skal hen. Jeg lader farver, lærred og pensler bestemme retning og ofte lander jeg langt fra den tanke jeg startede med.

Jeg maler i klare farver og ofte med mange farver, hvilket giver noget liv.

Mine malerier har ofte ikke noget navn, men i stedet et nummer. Det er ikke et udtryk for, at jeg ikke har et forhold til mine malerier.

Jeg nyder dem alle hver især og alle har en historie for mig.

Jeg oplever, at kunder vender og drejer flere af mine malerier og ser noget forskelligt i dem. Denne opdagelse vil jeg ikke fratage dig ved at navngive maleriet og derved angive en retning, som måske overhovedet ikke stemmer overens med det, som du ser i maleriet.

Der er dog også malerier, hvor retningen er givet, men alligevel har ganske få fået en titel.

 

Jeg har gennem mange år talt meget om at male, hvilket mine børn blev trætte af at høre på, og gav mig malergrej i julegave og så kunne jeg bare gå i gang.

Det er den bedste gave jeg har fået og hvor har jeg da haft glæde af den lige siden.

Jeg har således ikke fået nogen uddannelse i dette, men maler ud fra hverdagens input og finder inspiration i omgivelserne omkring mig.

 

Jeg har valgt, at HYGGEBILLEDER støtter kræftens bekæmpelse ved hvert salg.

 

Nedenstående maleri er det som fremkom på det allerførste lærred jeg satte penselstrøg på og det er underskrevet "shorty", da jeg lovede en rigtig god ven at bruge denne signatur på de første malerier jeg lavede når jeg engang kom i gang.

Klaus er desværre ikke blandt os mere, men han satte de første tanker i gang og så skubbede børnene videre på - TAK.

 

Hvis du finder noget som har din interesse, så er du meget velkommen til at kontakte mig og vi finder en løsning.

God fornøjelse !!

 

 Lillian Andersen